Indmeldt: 23. nov 2007 Indlæg: 37 Geografisk sted: Østjylland
Skrevet: Fre nov 23, 2007 2:16 am Emne: Det måtte jo ske
Midt på eftermiddagen d. 11. sep. 2001 blev jeg ringet op af konen, som kunne berette at et fly var fløjet ind i en skyskraber i New York. Straks var jeg klar over at noget stort var under opsejling. Jeg havde i flere år surfet på internettet og søgt på en kombination af ca. 20 forskellige søge ord og var stødt på et utal af spændende og vidtløftige hjemmesider. Men der begyndte at tegne sig et mønster på en lille håndfuld seriøse sider som alle suplerede hinanden, og jeg fik underbygget en tvivl jeg havde kæmpet med siden sidst i firserne.
Jeg er ikke den skarpeste kniv i skuffen eller særlig højt uddannet, men jeg anvender en teknik, som jeg lærte som ung, til at finde fejl i omfattende tekniske systemer. Jeg deler emnet i to dele og fortsætter delingen i den halvdel der er mystisk. Mystikken afprøver jeg hver gang ved at vende den på hovedet. og forestille mig resultatet af mystikken hvis den var helt omvendt. Ad den vej kommer jeg temmelig ofte til meget overraskende resultater, som jeg så bruger som søgeord i nye søgninger på internettet.
En kold vinternat mistede jeg min autoritetstro og det var som et slør blev revet væk fra mine tanker og øjne. Og et store billede tonede frem i min bevidsthed. Fra den dag af kunne jeg ligesom se bag om tingene og høre løgnene og mønsteret i fordrejningerne.
Inden det første tårn var faldet helt til jorden, skreg jeg til min kone " Nu sprænger de fandeme bygningen ned" Når man har bygget med lego-klodser, stablet korthuse, tømret legehuse, revet gamle huse ned og lært statik på Ingeniørstudiet, så ved man intuitivt at på den måde vil en bygning ikke synke i grus. Jeg overvejede et kort øjeblik om bygningen fra ny af var behørigt mineret således at man i tilfælde af en katastrofe lynhurtigt kunne tage den ned, for ikke af den skulle ødelægge for meget hvis den lagde sig ned. Den er dog 400 meter lang hvis den lægger sig, Hvilket jeg senere har tængt, at hvis det var et fremmed terror-angreb ville man have lagt den ned for at gøre størst mulig skade.
Jeg var forberedt på at der på et eller andet tidspunkt måtte hænde noget lignende, for det er set før i historien: Lusitania, Pearl-Harbour. Waco, Oklahoma, teselskabet i Boston, sprængningen af atombomber og selve sputniksyndromet.
Jeg er overbevist om at det vil ske igen. I øjeblikket arbejdes der ihærdigt på at komme i gang med Iran, så for af få den krigstrætte befolkning til lommerne og våbnene, må de lige have en lille forskrækkelse. Så der bliver nok sprængt en lille atombombe et eller andet sted hvor der alligevel er et eller andet man skal have have ryddet af vejen, og det er helt sikkert Iranske terrorrister der angriber USA på en meget fej og umenneskelig måde, og det må straks hævnes.
Det bliver sikkert så slemt at Anders Forg Rasmussen igen må på talerstolen og love militær støtte til de hårdt plagede amerikanere.
Det skulle heller ikke undre mig om den velstandsbølge, der lige er ruldet hen over Danmark skyldes rigelig belønning for vor deltagelse i plyndring af andre nationer. Roms storhedstid var betinget af at man kunne undertrykke og udbytte andre nationer. USA's storhedstid er på bekostning af mileauet og udbytning af alle jorens fattige nationer, som reelt besættes, udbyttes og ledes af udvalgte USA-tro marionetter.
Jeg spørger tit mig selv om også danmark er besat? Har vi siden afslutningen af WWII blot været en usynlig stjerne i Stars and Stripes?
Bliver der bare spiller lidt teater med kongehus og folketing for danskerne, for at vi skal blive i illutionen om at vi er et frit folk?
Hvem arbejder Statsministeren for? Er det ikke det danske folk der har valgt ham? Er det ikke som om han er til større nytte for Bush end for danskerne.
Jeg skriver dette for at tilkendegive at også jeg føler mig løjet noget på. Jeg orker ikke at gå ind i de utallige emner, som der er i denne debatten, for jeg har læst om det meste af hvad der er skrevet på engelske hjemmesider.
Det er mit livs håb at mennesker en dag vil vågne op og tage deres liv i egne hænder, og stå sammen om af få stoppet dette vanvittige mareridt der er væltet ind over os.
Jeg skriver også dette fordi jeg føler mig uendelig allene og magtesløs i hoben af ligeglade og behagesyge medmennesker.
Det der holder mig oppe er en personlig ånsdkamp og kristendommen. Jeg er et menneske der har benene i både naturvidenskaben og åndsvidenskaben, og håber at min private forskning vil gøre en forskel i verden. Man siger jo at tro kan flytte bjerge. I en tid hvor mennesker bliver så voldsomt angrebet på troen, er det særdeles vigtigt at man hoder fast i sin egen tro og virkelighed.
Men det er til tider en meget isoleret og ensom kamp.
Jeg kalder hermed til kamp mod åndsformørkelsen.
--
Venligst, Grubleren
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke rette dine indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke stemme på afstemninger i dette forum